Hilsen til menigheden

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Fil. 4, 4-6

Kære menighed

I marts måned blev I orienteret om at Claus Kofoed Nielsen og jeg (Béatrice Wittlinger) er blevet udnævnt til Rønne fra 1. maj. Vi glæder os meget til at lære jer at kende og til at kunne begynde vores tjeneste i Rønne!
Som I jo alle ved er kirkerne p.t. lukket på grund af Corona. Men i torsdags fik vi at vide at de kan åbnes igen fra d. 18. maj. Det er endnu ikke klart hvordan de præcise vilkår bliver, men Claus og jeg har aftalt med menighedsrådet at vi kommer til Bornholm d. 23./24. maj, og vi planlægger at holde gudstjeneste d. 24. maj, selvom det sikkert vil være under lidt andre betingelser end I er vandt til. Vi vil også mødes med menighedsrådet og lægge en plan for kommende gudstjenester.

Hvem er vi?

Claus Kofoed Nielsen er præst i Metodistkirken. Han er udnævnt til Jerusalemskirken i København, men ulønnet og derfor har han fast arbejde som IT-administrator ved Københavns Professionshøjskole og han vil også i fremtiden gøre sin tjeneste i Rønne ved siden af sit fuldtidsarbejde. Han er bestyrelsesmedlem for Metodistkirkens efterskole Lægården i Holstebro. Han var fra 1994 til 2005 missionær i DR Congo og tidligere præst i Nexø. Desuden kom begge hans forældre fra Bornholm, men Claus er født og opvokset i København. Han kender Bornholm fra tidligere år, men har kun været på øen nogle få gange siden vi kom tilbage fra Afrika. Der er sikkert en del af jer som kender ham.

Jeg, Béatrice Wittlinger, er født og opvokset i Schweiz (Zürich), hvor min far var præst i Metodistkirken. Jeg læste til agronom i Schweiz og arbejdede i godt 8 år i foderafdelingen af en landbrugsandelsforening. 1993 blev jeg udsendt som missionær til DR Congo fra Metodistkirken i Schweiz og arbejdede i et landbrugsudviklingsprogram. I Congo mødte jeg Claus og vi blev gift i 2002 i Jerusalemskirken, København. 2005 kom jeg til Danmark sammen med Claus. Jeg lærte dansk, men fandt aldrig et fuldtidsarbejde. De seneste år arbejder jeg nogle timer om ugen ved at gøre rent i Metodistkirken i København. Jeg er også kasserer for Jerusalemskirken og medlem og kasserer for missionsrådet. Mit hjerte brænder stadigvæk for missionsarbejdet og Afrika.
Claus og jeg bor i Havrebjerg, en lille landsby nord for Slagelse, hvor vi har købt hus for tolv år siden. Jeg elsker at arbejde i haven og Claus er med i landsbyens lokalråd. Vi er begge 63 år gamle.

Over dette brev stillede jeg et ord fra Paulus’ brev til Filipperne. Han opfordrede dem (og os) til at glæde sig – altid! – i Herren. Min tanke var ikke, at I skal glæde jer over vores udnævnelse, men at vi skal glæde os på trods af alle bekymringer og begrænsninger den aktuelle situation med Corona har bragt med sig. Der er virkeligt meget grund til bekymring lige nu, for vores helbred, økonomien og manglen på sociale kontakter. Det er en stor krise vi befinder os i og vi ved endnu ikke, hvornår og hvordan vi kommer ud af den igen, selvom der nu er en del åbninger på vej. Men Paulus opfordrer menigheden i Filippi til at glæde sig, på trods af forfølgelse og vanskeligheder. Dette kunne de, og kan vi, kun gøre, fordi Herren er nær, fordi vi har en Gud som er større end alle vores problemer, en Gud vi kan stole på, fordi han elsker os alle. Vi kan komme til ham med alle vores bekymringer og klage til ham i bøn – og han lytter og hører og ser vores nød. Og derfor kan vi glæde os. Vi er ikke alene og det er altid Gud som har det sidste ord og han er os nær.

Vi glæder os til at hilse på jer d. 24. maj!
Med venlig hilsen, Claus og Béatrice

Posted in Kirkenyt on maj 10, 2020.