Til kongespil med biskoppen (13/7-2014)

Søndag, den 13. juli 2014 holdt Rønne Metodistkirke sin anden “bytte”-søndag – ingen gudstjeneste, men et møde med menighedens medlemmer i private rammer. Denne gang foregik det i Aakirkeby, Bornholms hovedstad i middelalderen – og en by, hvor ærkebiskoppen i Lund i sin tid gerne ville have en domkirke …

Dette møde i det private blev dog til et internationalt metodistmøde, da biskoppen af de nordiske og baltiske lande, Christian Alsted, pludselig dukkede op til eftermiddagskaffen, hvor forøvrigt også en metodistpræst fra en tysk menighed, Birgit Wolter, var på besøg. Og feriestemningen blev så endnu bedre, da der skulle spilles kongespillet – med biskoppen, som dog ikke nåede at slå kongen … (alle billeder: ©Dennis Tomiola)