Hvem vi er

Kort om Metodistkirken

Metodistkirken er en evangelisk frikirke – det vil sige, at vi er uafhængige af staten, og derfor heller ikke modtager økonomisk støtte fra den. Siden 1866 har vi været et statsanerkendt kirkesamfund med ret til at foretage dåb, konfirmation, vielse og begravelse med borgerlig gyldighed. Metodistkirken er en verdenskirke med over 70 mio. medlemmer – i Danmark er der ca. 2000 (pr. 31/12-2013). Metodistkirken har et godt forhold til de andre kirkesamfund i Danmark.

I Metodistkirken har vi barnedåb. Vi mener, at en personlig tro på Jesus Kristus har en positiv indflydelse på menneskelivet. En klar tankegang, glæde i troen og omsorg for sine medmennesker, opfatter vi som væsentlige elementer i at være kristen. Det kommer bl.a. til udtryk i et rigt gudstjeneste- og musikliv, samt omfattende socialt arbejde.

Hvorfor “metodist”?

Metodistkirkens kirkefar (John Wesley, 1703-1791) var præst i den Anglikanske kirke i England. Han samlede nogle ivrige præstestuderende omkring sig og de studerede Bibelen flittigt, bad flittigt, hjalp fængslede og fattige. De var så metodiske i deres trosliv, at de fik øgenavnet “metodister” og det navn blev siddende.

Hvad gør Metodistkirken anderledes?

Metodistkirken er en kristen kirke, som opstod i 1700-tallets England. John Wesley var præst i Den anglikanske kirke. På et tidspunkt blev han leder af en studiekreds. Flittigt samledes 5-6 personer til bibellæsning og bøn. Men John mente, at kristne også måtte vise deres tro i handling. Derfor besøgte de fangerne i fængslet og søgte på anden måde at praktisere det, de havde læst sig til i Bibelen. Man lagde mærke til disse ihærdige kristne og gav dem øgenavnet “metodister”, som vi siden har beholdt.

Frikirke

Vi er en protestantisk kirke. Men Metodistkirken adskiller sig alligevel fra andre kirker. Til forskel fra fx Folkekirken er vi en frikirke. Vi er uafhængige af staten, for så vidt vi ikke modtager penge fra staten. Vi betaler selv på frivillig basis (ofte 1–4% af medlemmets indkomst) vore bygninger, præstelønninger osv. Dåb og vielser har dog juridisk gyldighed, da vi er et statsanerkendt trossamfund.

Dåben

Der er også forskel med hensyn til dåben. Vi har barnedåb, men vi døber barnet fordi det allerede er Guds barn. Dåben er et ydre tegn på den indre virkelighed, at Gud har taget barnet til nåde. Det er altså ikke sådan, at udøbte går fortabt. Det, som sker i dåben er, at den døbte nu kommer med i kirkens fællesskab. Det er ikke barnet, der siger ja til den kristne tro, for spædbarnet kan kun vræle og pludre. Det er forældrene og menigheden, som siger ja til at opdrage barnet til at tro, og det er særligt for Metodistkirken.

Omvendelse

Den hellige grav er altså ikke velforvaret blot fordi man er døbt. Det modne menneske er nødt til selv at tage stilling. Troen er en gave. Vi kan ikke bare beslutte os til at tro, Gud er nødt til at føde troen i os. Er det så ikke noget vrøvl at sige, at vi skal tage stilling og omvende os? Nej, det er det ikke, for det er med troens gave, som det er med alle mulige andre gaver, at man skal modtage den og sige: “Ja tak, den gave vil jeg gerne have!” Andre kirker siger det samme, men det er særligt for Metodistkirken, at man alvorligt skal vedkende sig sin tro, for at blive medlem.